lørdag den 14. februar 2009

Æggestokke - Kolibri Chokolade




Kolibri Chokolade er sammen med Søllerød Rådhus i mine øjne de ting, der sætter Holte på verdenskortet. Kolibri drives i dag af Peter Villendrup, som er tredie generation og indehaver af den 50 år gamle forretning. Efter mange års slitage trængte æggestokkene - det uundværlige værktøj til produktion af påskeæg - til udskiftning. Og da æggestokke ikke kan købes som standard, kontaktede Peter Villendrup Holte Inventar. Sammen fandt vi frem til en mere brugervenlig udgave, men med nøjagtig samme profiler som originalerne. Så årets kolibriæg får samme smukke form som altid. Jeg er stolt over at have arbejdet i den gode smags tjeneste.

torsdag den 12. februar 2009

Vinduesparti - Abelone i Holte





I forbindelse med butikkens ombygning lavede Holte Inventar nye facadevinduer med buet overstykke.

Skodder - Gassehaven







Vind og vejr har taget hårdt på Palle Suensons naturskønt beliggende rækkehuse, Gassehaven, i Gl. Holte (1972). Her har Holte Inventar lavet nye skodder ud fra originaltegningerne. Skodderne er udført i Kalmar-planker - fyrretræ fås ikke bedre.

mandag den 9. februar 2009

Reoler og skabe




Jeg har i mange år lavet reoler, bogkasser og skabe i alle tænkelige udførelser og træsorter. Senest har jeg i samarbejde med møbelsnedker Hans Christian Frændekoch, Koch køkkener i Birkerød, udviklet en system med detaljer, der passer til Kochs køkkenserier.

Reolerne på billederne er udført i modetræsorten 'røget eg' og er udstillet i Koch Køkkens Showroom på Birkerød Kongevej 137, men kan også ses på mit værksted.

søndag den 8. februar 2009

Keglebane - Bakkens kildemarked

Den gamle keglebane blev genoplivet i forbindelse med det historiske kildemarked på Bakken i 2008. Holte Inventar har i samarbejde med Nationalmuseet udført kopier af originale kegler og kugler fra Københavns Keglebane.

Sprossevinduer - Mothsgården, Søllerød museum






Kopier af gamle vinduer, udført for Søllerød Kommune.

"Keglen i bagslag" - Frilandsmuseet



"Keglen i bagslag" er et gammelt snydespil fra 1800-tallet. Det blev brugt på markedspladser til at vride penge ud af spillelystne folk. Frilandsmuseets original er fredet og må ikke komme ud af gemmerne, men museet ønskede, at publikum skulle få lov at prøve. Derfor bad de mig lave en kopi med både kugle, trægevind og specialprofiler. Den virker upåklageligt - folk bliver stadig snydt! Og nej, det er ikke mig på billedet, men Frilandsmuseets professionelle klovn, Peter Darger. (Foto Kåre Ekholm)